PR/PRESSE
“Jeg har gennem nogle år haft fornøjelsen af at arbejde tæt sammen med Maiken omkring PR for Sund Livsstil messen i Forum. Hun er behagelig som person, fagligt godt funderet, og jeg nyder vores samarbejde.
Maiken er altid skarp til at finde en interessant historie og en god vinkel til at promovere Sund Livsstil messen på.
Hun skriver inspirerende, har et omfattende netværk samt kendskab til branchen.”
Peter Mikkelsen, messearrangør
– www.sund-livsstil.dk
JOURNALISTIK
”Maiken forstår virkelig at bruge det skrivende sprog, så det møder modtageren i øjenhøjde. Hendes formidlingsevne og egenskab til at sætte sig ind i tingene er i særklasse. Hun formår med sit nærværende og lyttende engagement at sætte én i fokus – og så er hun ganske enkelt et behageligt menneske at arbejde sammen med.
Vi har haft stor glæde af Maikens kompetencer – og skal vi bruge en dygtig journalist igen, vil det helt klart være Maiken, vi vil ringe til.”
Pia Brixved, indehaver af Colonic - www.colonic.dk
COACHING
“Maiken hjalp mig som aktiv og nærværende coach og sparringspartner til at komme videre med min træning frem mod et vigtigt løb.
Hun gav mig med klare definérbare trin en styrket motivation til at fordybe mig i mine mentale processer forud for min træning, hvilket betød, at jeg fik forbedret mine træningsmål og frigjort energi til at yde mit optimale.
Fra at være min egen træner oplevede jeg i Maiken én at dele mine beslutningsovervejelser med. Vi blev to i mit trænerteam – og fik sammen skabt en mere målrettet struktur for min træning, så jeg nåede mit mål.”
Maria Hansen, idrætsstuderende
BOG-SPARRING
“Som debuterende forfatter var det af stor værdi at have en professionel sparringspartner, der kunne give skarp og konstruktiv kritik og samtidig holde én til ilden.
Det kan Maiken, som formår at udfolde og integrere journalistens årvågenhed med coachens drive. Hendes viden, erfaring og personlighed gør, at hun på en let og inspirerende måde får leveret de input, der skal til for at rykke videre til næste niveau og arbejdsfase.”
Cand.comm. og coach Lars Damkjær – www.reclaimyourpower.dk
SKRIVEKURSER
“På en let og tilgængelig måde er jeg blevet klogere på det at skrive!
På en enkelt dag nåede jeg at blive fortrolig med tankesættet omkring en god artikel og en hensigtsmæssig måde at bygge teksten op på. Når jeg nu i hverdagen skal skrive en leder eller en pressemeddelelse, bruger jeg skabelonen De 5 tommelfingerregler, og de 4 AVIS-krav – aktualitet, væsentlighed, identifikation og sensation – ligger hele tiden i baghovedet.
Jeg har også fundet ud af, at det er helt i orden at skrive ”i sidste øjeblik”. Jeg har før tænkt, at det var for dårligt, at jeg ikke kunne komme i gang men har nu fundet ud af, at processen fra tanke til selve det skrevne er lige så vigtig.”
Hanne Møller, sekretariatschef i FDZ (Forenede Danske Zoneterapeuter) -
www.fdz.dk
PERSONLIG SPARRING
”Maiken har været en stor inspirator og sparringspartner i forbindelse med at formulere tekster, så de var endnu klarere i forhold til min målgruppe”.
Kinesiolog og ID-Psykoterapeut Joan Meelby – www.kinesiologen.dk